Hvorfor slås

Slås-legene øger den enkles:

·          Kropsbevidsthed

·          Hel krops koordination

·          Bevægelighed/smidighed/motorik

·          Balance

·          Styrke

·          Tillid/selvtillid

Slås-lege er ikke kun for de ”vilde drenge”, glæden ved at bruge sine kræfter og finde egne grænser, er ens for alle børn - også for pigerne!

Kropserfaring:

Slås/brydekampe uden slag og spark giver en sanselig oplevelse og skaber bevægelses glæde, fordi man bruger hele kroppen. Den tætte kontakt giver kropserfaring/kropsbevidsthed, som bidrager til personlighedsdannelsen.

Når man har fat i hinandens kroppe, lær man noget om fairness, respekt, samarbejde, strategi og grænser. Man får et forhold til egen styrke, smidighed, balance evne, kondition, koordinations evne og motorik.

Kampen:

Man står ansigt til ansigt for i fællesskab at finde ud af, hvem der er stærkest, har den bedste balance eller reagerer hurtigst. Med den forståelse skaber man grundlag for, at kampene ikke bliver for alvorlige. Det skal være sjovt og spændende at kæmpe med hinanden. Begge parter mødes med respekt.

Parterne skal være samme størrelse ellers er der ingen relevant udfordring. Og som udgangspunkt kæmper piger med piger og drenge med drenge. Man starter altid en kamp med at give hånd, en gestus og et tegn på at begge er klar til kamp. En kamp afsluttes altid med at give hånd, samt et verbalt ”tak for kampen”

Konkurrence - sejre og nederlag:

Børnene får mulighed for at takle sejre og nederlag. Det er svært at se sur ud når man har vundet og det er svært at se glad ud når man har tabt, men begge parter må anerkende hinanden – der skal to til en god kamp.

Der kan være en tendens til at søge, mod det smerte - og konflikt frie uafgjort, men det entydige i en kamps resultat - sejr eller nederlag – hjælper børn til en realistisk selvbedømmelse, i oplevelsen af egne grænser.

Emotioner i forbindelse med små nederlag og sejre har sjælden nogen varighed. Børn er hurtigt i gang med den næste kamp, som rummer en ny situation, en ny mulighed.

Men vær opmærksom på reaktionerne, de kan kræve lidt bearbejdelse bagefter.

Kultivering af aggression:

Aggression kan være en vanskelig størrelse, og forbindes ofte med noget destruktivt og noget voldeligt. Men aggression kan også bruges konstruktivt, til fremadrettet at give sig i kast med noget, at angribe et problem eller en opgave. Du har i aggression, i dets oprindelige betydning en handlekraft, en  målrettet adfærd, som overvinder modstand og hævder sig mod trussel. Det er en drivkraft der hjælper os til at overskride psykiske og fysiske præstationsgrænser og overvinde dovenskab, så mål og visioner virkeliggøres.

Der er flere forskellige teorier omkring aggression – kamp opbygger aggression som ender i voldsadfærd.

Der findes imidlertid ingen undersøgelser, som påviser denne sammenhæng og de børn der går til brydning, judo, taekwondo, karate eller andre kampsports arter, er ikke mere voldelige eller aggressive end andre børn.

Slås/brydekampe vs. Konflikter:

Det har engang været ”forbudt” at slås. Det kan selvfølgelig have noget at gøre med opfattelsen af at det fremmer voldelig adfærd. Jeg tror mere det har rod i konfliktskyhed, samt overflod af moderlig/kvindelig omsorg i misforstået forstand.

Problemer og konflikter tages helst med et ”nej” eller anden form for irettesættelse, og når de en sjælden gang bryder ud, får børnene ikke rum og mulighed for at løse situationen selv. De lever i deres eget lille overvågningssamfund, lige meget om de er hjemme eller i institution og skole

Brydekampe, kamplege, konkurrencer, kan være en ”stærk” metode, med henblik på at  løse konflikter.

Så, slås børn nok med hinanden, taget i betragtning hvilke værdier den gode kamp kan have?

Slås/brydekampe er ikke forbeholdt de vilde drenge, omend det klart kan have særlig betydning for dem. Glæden ved at bruge sine kræfter og finde egne grænser, er ens for alle børn - også pigerne.

Motorik, bevægelse og leg

God motorik, giver en bedre fornemmelse af kroppen/egen styrke, smidighed, balance, kondition, og koordinations evne. Undersøgelser siger også, at god motorik fremmer læring.

God motorik opnås dels gennem de mange traditionelle øvelser der findes, derudover findes der et utal af par-øvelser og lege.

Slaasnu, er meget inspireret af brydesporten, hvor motoriske og gymnastiske øvelser fylder meget. Det behøver ikke at være kedeligt og der er gode muligheder for at differentiere øvelserne, så der bliver udfordringer for alle.

God motorik er grundlaget for at blive god til al sport der inkluderer bevægelse.

Jeg fornemmer at der bliver brugt tid på det, også i de mere traditionelle idrætsgrene.

Når man ser en fodboldspiller lave flikflak efter en scoring, må der være trænet andet end boldspil. Håndboldspillere er rene akrobater ind i mellem.

Jeg finder stor værdi i mange af de gode gammeldags øvelser som bruges i de fleste idrætsgrene og inkluderer dem ofte i kamplege.

MOTORIK: KOLDBØTTER, RULLEFALD, TIGERSPRING, SÆLGANG, KRABBEGANG, ABEGANG, KANINLØB, FRØHOP, HINKE, VEJRMØLLER.

PARØVELSER: TRILLEBØR, HESTOGRYTTER, GRÆSHOPPEN, KLATRETRÆET, KLAPPERØV, KLAPPEFOD, KLAPPERYG.

HOLDLEGE: TRÆKKE HEN OVER FORHINDRING, UDBRYDER – BRYDE IND LEG, GULD OG SØLV, BULLDOG, KAPRING AF VISKESTYKKER, HOLDSTAFFETTER MED KONTAKT, TRÆKKE GULERRØDDER/KLUDDERMOR FOR HOLD, MADRASKONGEN.

"latter er indre jogging" 

SlåsNu | Palle Nielsen | Poul Helgesens vej 7 | 8260 Viby J | 4223 2480 |palle@slaasnu.dk