IDRÆTSLIV

Man må gerne slås

Kampsport: Med 'skolebrydedag' bringer Danmarks Brydeforbund organiseret slåskamp ud på skolerne og nye medlemmer ind i klubberne.

Af Rosa Middelboe

I mange år har slåskampe været ugleset i skolen, men nu har børnene fået lov at slås – på den gode måde. Danmarks Brydeforbund arrangerer nemlig skolebrydedage sammen med lokale klubber og Dansk Skoleidræt. Breddekonsulent Palle Nielsen fortæller, at samarbejdet med skolerne inspirerer mange børn til at begynde at bryde rigtigt.

Otte klubber afholder skolebrydedag en gang om året, og ved hvert arrangement deltager omkring fire skoler med børn fra anden og tredje klasse. Aldersgruppen er ikke tilfældigt valgt, det er nemlig den bedste alder at begynde at bryde i, forklarer Palle Nielsen, men understreger at mange starter når de er 6-7 år, og flere brydeklubber har tumlehold for 3 til 5 årige børn.

»De er meget spændte på at slås for sjov. Især de vilde drenge, der ikke gider boldspil, synes, at det dér slåseri er fantastisk,« siger han og tilføjer, at en stor del af pigerne lader sig rive med, selvom de er lidt forsigtige i begyndelsen. Og når børnene ikke kæmper, slåsser de lystigt videre uden for ringen.

Mange af de klubber, der ikke arrangerer egentlige stævner i form af skolebrydedage, samarbejder med skoler på anden vis. Enten introducerer de børnene klassevis for brydning, eller de afholder 'byens stærkeste SFO', som er en turnering, hvor børnene ud over brydning prøver kræfter med andre styrke- og samarbejdslege som for eksempel tovtrækning og vægtstafet.

Bryde-skolesamarbejdet har fundet sted i de seneste fire-fem år, og Palle Nielsen anslår, at 75 procent af brydeklubberne samarbejder med skoler eller SFO'er.

Slåskultur

I brydning må man ikke rive, slå og sparke. Man må heller ikke skubbe, selvom det gælder om at få modstanderen ud af ringen eller ned på gulvet. Men man må tage ved hinanden, og det forstår børnene godt, selvom de er uvante med den tætte kropskontakt.

»Er der en enkelt, der glemmer det, får han at vide, at det dér får han ikke point for, og så korrigerer han lynhurtigt,« siger Palle Nielsen.

Nogle gange kan der godt være lidt tårer, men det går hurtigt over, forsikrer breddekonsulenten. Børnene er generelt rigtig glade for at bryde, og Palle Nielsen tror, at det er fordi, dét at bruge kraft cirkulerer energiog det skaber glæde. Han påpeger, at brydning ligger tæt op ad leg, og at det også er en mentalt udfordrende sport:

»Det handler om målsætning og retning og man skal også tænke sig om!«

Palle Nielsen fortæller, at ved den senest afholdte skolebrydedag var 175 børn forsamlet i en hal i Næstved, og lærerne tænkte 'Nej, nej, nej, det går da aldrig'.

Men det gjorde det. Ifølge Palle Nielsen fordi brydning har tradition for rummelighed og tålmodighed.

»Generelt er bryder-børn gode til at tage hensyn, fordi de har erfaring med andres kroppe, og de ved, at stop betyder stop. De er vant til at genkende andres grænser,« siger Palle Nielsen og pointerer, at brydning ikke kun handler om kraft, men at den også forbedrer både kropsbevidsthed, balance og selvtillid.  

Nye, unge medlemmer

Danmarks Brydeforbund holder også kurser for lærere, der gerne vil være klædt på til en anderledes idrætstime i ny og næ. Der er allerede afholdt otte kurser af tre timers varighed, men i fremtiden vil Palle Nielsen gerne følge op på kurserne, så lærerne bliver endnu bedre rustet til at lære børnene slåskultur.

På kurserne bliver lærere og pædagoger introduceret til reglerne og fire nemme greb via learning by doing, og de bruger deres nye lærdom i idrætstimerne, bedyrer Palle Nielsen.

Efter en skolebrydedag dukker der gerne fem-seks nye, små brydere op i den arrangerende klub. Palle Nielsen vurderer, at når man trækker dém fra, der holder op igen, og lægger et par venner, der bliver lokket med, til, så ender det med at klubben på længere sigt får omkring fem nye medlemmer per stævne. Men han understreger, at han ikke er så fokuseret på kontant afregning;det er lige så meget et spørgsmål om at udbrede kendskabet til sporten:

»Folk skal sgu ikke kunne sige: Brydning – hvad er det?« fastslår breddekonsulenten med et bredt smil.

Palle Nielsen råder andre forbund med mod på lignende projekter til at være vedholdende, for skolerne får mange tilbud. Man skal være godt forberedt og have kvalitet i sit arbejde, lyder anbefalingen fra den erfarne konsulent, der også fremhæver medaljerne som en god idé: Ved stævnerne får alle børn nemlig en guldmedalje, fordi de var modige og stillede op til kamp.

Det kan være lidt svært at skaffe frivillige instruktører, fordi arrangementerne foregår i arbejdstiden, men brydeklubberne har gode erfaringer med at involvere de unge brydere, som så får fri fra skole for at deltage som instruktører i skolebrydedag.

Nyt medlem:

»Det var meget fedt,« siger niårige Emil Schandorff om skolebrydedagen i Næstved i januar. Han havde aldrig prøvet noget lignende, men han har gået til dans og basketball. Nu spiller han fodbold – og så er han netop begyndt i brydeklubben AK Rolf. Emil Schandorff synes ikke, at det gør ondt at slås, som man gør i brydning:

»Nej, ikke rigtig. Man skal bare have rigtigt fat i grebene og sådan noget. Det er fedt at blive kastet rundt med – og at kaste rundt med andre, synes jeg,« siger han et par uger efter sin første brydeoplevelse.

SlåsNu | Palle Nielsen | Poul Helgesen Vej 7 | 8260 Viby J | 4223 2480 |palle@slaasnu.dk